Styrket læreplan
Med den pædagogiske læreplan har vi et godt fundament for vores arbejde med børnene her i Børnehuset Bryggens Bastion. Læreplanen er med til at sikre, at alle vores børn udvikler sig inden for de områder, som er vigtige både for deres første år og deres videre færd ud i verden.
Da vi er en ny institution, er vi stadig ved at udvikle vores læreplan, så den understøtter det børnehus, vi gerne vil være. Her på siden kan du altid finde den aktuelle version af læreplanen, som vil blive opdateret fra tid til anden.
Tilsynsrapport
I Københavns Kommune gennemføres årligt tilsyn med det pædagogiske arbejde. Tilsynet skal sikre, at børn og unge har de bedste betingelser for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Samtidig bidrager det pædagogiske tilsyn til, at vi hele tiden udvikler den pædagogiske kvalitet. Tilsynet udføres af pædagogiske konsulenter gennem observationer af hverdagen i institutionen samt dialoger med ledelse, medarbejder- og forældrerepræsentanter.
Det årlige tilsyn dokumenteres i en tilsynsrapport, som præsenteres og drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde. Du kan læse vores nyeste tilsynsrapport her.
Har du spørgsmål til tilsynsrapporten, er du velkommen til at kontakte lederen. Du kan læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommune